Spanien byder på fascinerende historie & kultur, gastronomi & vin samt arkitektur og kunst i verdensklasse. Nedenfor har vi oplistet de 25 mest interessante seværdigheder i Spanien, med monumenter, byer, steder og museer.
Spanien har mere end 60 vinregioner, fordelt på hele landet: fra DO la Palma og DO Hierra på De Kanariske Øer i syd til DOC Rioja, DO Txacolí og DO Ribeira Sacra i Nord. Vi tilbyder udflugter til vinhuse og tapasture i hele Spanien.
Alhambra i Granada er et af de mest besøgte monumenter i Spanien. Der er tale om et kongepalads og et fæstningskompleks, der blev opført gennem de sidste århundreder af det mauriske styre i Al Andalus og af Nasride-Emiraten i Granada. Hovedværket i Alhambra er Nasride-paladset, der blev bygget under Nasriderne, det sidste mauriske dynasti på den iberiske halvø. Et andet højdepunkt er det kristne Karl den 5's palads, der blev opbygget af kongen, efter indtagelsen af Granada, og som i dag huser Alhambras Kunstmuseum.
Generalife ligger uden for selve paladserne, og er nok Spaniens mest berømte haver. Her finder man Nasride-regenternes smukke sommerpalads. Haverne er fulde af springvand, og blev oprindeligt designet i det 13. århundrede af 35 gartnere. Alhambra er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Byggeriet på Sagrada Familia (med det fulde navn: Templo Expiatorio de La Sagrada Familia ), blev påbegyndt i 1882 af arkitekten Francisco de Paula del Villar. Da han trådte tilbage et år senere, tog Antoni Gaudí (1852-1926) over, og Gaudí omdannede kirken under indflydelse af neogotikken og art niveau.
Selvom kirken stadig er ufærdig, er det allerede nu et af Spaniens mest imponerende monumenter - og klart det mest besøgte: næsten 5 millioner mennesker besøger årligt la Sagrada Familia! Bygningen er på UNESCOs verdensarvsliste. Entrée-indtægterne giver omkring 60 millioner € i kirkekassen, og det betaler for byggeriet, der nu skrider hastigt frem. Kirken regnes færdig i 2026 - nøjagtig 100 år efter Antoni Gaudís død.
Madrids Kunsttrekant består af 3 fremragende museer, der alle ligger centralt i Madrid tæt på den store boulevard, Paseo Del Prado. Nationalmuseet Museo del Prado er hjemsted for en af verdens mest omfattende samlinger af europæisk kunst fra det 12. til det 20. århundrede. Her kan man beundre mesterværker af berømte malere som Francisco Goya, Hieronymus Bosch, El Greco, Peter Paul Rubens, Titian og Diego Velázquez samt en lang række andre spanske og internationale kunstnere.
Thyssen-Bornemisza er et andet kunstmuseum med verdensklassekunst i Madrids centrum: museet fokuserer på italienske primitive kunstnere og værker fra engelske, hollandske og tyske kunstskoler. Thyssen-Museet ejer mere end 1600 malerier, der gør det til den næststørste private samling i verden (den største er the British Royal Collection).
Nationalmuseet Arte Reina Sofía udstiller kunst fra det 20. århundrede med fokus på spanske kunstnere som Salvador Dalí og Pablo Picasso, men også internationale kunstnere. Museets mest berømte mesterværk er Pablo Picassos Guernica, der betragtes som et af de vigtigste kunstværker i det 20. århundrede.De hvide byer i Andalusien er en række små byer og landsbyer i Andalusien, der kan nås fra byer som Malaga, Cádiz og Sevilla. Byerne består af maleriske, hvidkalkede huse der typisk har røde eller brune tage, og de fleste af dem er beliggende i naturparken Sierra de Grazalema, hvor nogle er placeret på toppen af klipperne og tilbyder en spektakulær udsigt til dalen. Byerne var beboet under forhistoriske tider, og i nogle af dem kan du finde gamle rockmalerier. De hvide byer blev beboet under det muslimske samfund i Al Andalus (det mauriske Andalusien). Nogle af de mest berømte hvide byer er Ronda, Mjias, Grazalema, Olvera, Zahara de la Sierra og Ubrique.
Opførelsen af den store moské i Cordoba blev påbegyndt under Abd al-Rahman I i år 784 e.Kr., men bygningen blev udvidet flere gange over de næste århundreder. Da Córdoba blev generobret af de kristne i 1236, blev bygningen omdannet til en romersk-katolsk kirke. I dag fungerer bygningen som katedral i Cordoba, men indeholder stadig talrige elementer fra den tidligere moske. Katedral-mezquitaen er på UNESCO's Verdensarvsliste.
Casa Mila tager sit navn fra ægteparret Pere Milà og konen Roser Segimon, der købte et fritliggende hus med en have på den berømte gade Passeig de Gracia. I 1906 hyrede de arkitekten Antoni Gaudí, der kom til at arbejde på byggeriet i 6 år. Undervejs var der store økonomiske og juridiske problemer og samfundet havde svært ved at sætte pris på resultatet: Antoni Gaudís meget moderne arkitektur, fik øjenavnet La Pedrera (stenbruddet). I dag er Casa Mila en del af UNESCOs verdensarvsliste.
Når man besøger Valencia, bør man ikke gå glip af Kunst- og Videnskabsbyen, der er et arkitektonisk kompleks opført i en tidligere flodseng. Museerne består af en 9 km lang have, der krydser byen og adskillige museer, sportsfaciliteter og broer. De fleste af de imponerende monumenter er designet den verdensberømte arkitekt Santiago Calatrava, der er født og opvokset i Valencia. Det oceanografiske Museum er Europas største akvarium og designet af arkitekten Félix Candela, der blev født i Spanien, men emigrerede til Mexico pga. borgerkrigen.
Byggeriet startede i 1996, og efter ca. 2 år begyndte indvielsen med L'Hemisfèric. Andre bygninger, som besøgende kan man se er El Museu de les Ciències Príncipe Felipe (2000), L'Umbracle (2001), El Palau de les Arts Reina Sofia (2005), L'Oceanogràfic (2003), El Pont de l'Assut de l'or-broen (2008) og l'Àgora (2009).
Guggenheim Museet er et af de største museer i Europa og huser både permanente og midlertidige udstillinger af moderne kunst og samtidskunst. Bygningen er designet af den amerikanske arkitekt Frank Gehry og anses for at være et af de mest innovative bygninger gennem de sidste årtier i Verden. Bygningen er en del af den arkitektoniske bevægelse kaldet Dekonstruktion. Kurverne på ydersiden af bygningen er designet til så de fanger lyset og titanpanelerne, der dækker facaden, får bygningen til at skifte farve og lys gennem dag og nat og reflekterer byens lys.
Byen Merida, hvis navn stammer fra byen i romertiden: Augusta Emérita, var hovedstaden i det romerske Lusitanien og en af Romerrigets vigtigste byer. Byen er hjemsted for de vigtigste romerske monumenter i det moderne Spanien, og er med til at gøre byen til ét stort udendørs museum. Blandt de mange monumenter kan Den Romerske Bro (Puente Romano), Det Romerske Amfiteater og Miraklernes Akvædukt (Aqueducto de los Milagros) fremhæves. Byen har været på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1993.
Kongepaladset San Lorenzo de El Escorial ligger i den lille by Escorial 45 km nordvest for Madrid. Stedet fungerede tidligere som residens for de spanske konger. Området har både kloster, kirke, palads, gravplads og bibliotek og fungerer i dag som museum, universitet, skole og hospital. De to vigtigste arkitektoniske komplekser er klosteret og den kongelige jagthytte La Granjilla de La Fresneda.
Santiago de Compostela Katedralen (et andet UNESCOs verdensarvs-monument) ligger i byen af samme navn i Galicia-regionen i det nordlige Spanien. Det er en del af den romersk-katolske kirke, og den fungerer som gravsted for Apostlen Jakob (på spansk Sant Iago). Den oprindelige romanske kirke er senere blevet kombineret med gotiske og barokke elementer. Katedralen har desuden højdepunktet for mange tusinde pilgrimsrejsende, der følger pilgruimsruten el Camino de Santiago, der kan spores helt tilbage til middelalderen.
På en rejse til Spanien, bør man ikke gå glip af den smukke spanske kyst eller de mange øer. Flere af øerne gør det muligt at kombinere historiske byer og monumenter med afslapning ved havet og kulturelle besøg.
De Baleariske Øer (Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera) samt Costa Brava i den nordøstlige del af Spanien gør det muligt at nyde det solrige middelhavsklima og de fremragende strande, men også at besøge vigtige museer, historisk syn og smag gastronomi og lokale vine.
Mod syd finder man De Kanariske Øer, en eksotisk destination i Atlanterhavet der i gennemsnit har 11 timer sol om dagen om sommeren. Hvis man elsker strand og vild natur byder Nordspanien (regionerne Katabrien, Galicien og Baskerlandet) på begge ting.
Læs mere :
Ramblaen er en af de travleste gader i Barcelona og hovedgaden i byens historiske centrum. En gåtur langs Ramblaen i Barcelona fungerer som en introduktion til Barcelonas historie og en række af byens mest emblematiske vartegn. Start på Plaça Catalunya og oplev tagterrassen på det historiske Hotel 1898l (der tidligere fungerede som tobaksfabrikker). Gå herefter til Boquería-markedet og spis en dejlig frokost. Besøg herefter den historiske Liceu-opera og end eftermiddagen med udsigten fra Columbus-statuen. Husk også undervejs at krydre ruten med afstikkere i Raval-kvateret, Det Gotiske Kvarter og Born-kvarteret.
Toledo er en lille by mindre end en times kørsel fra Madrid. Dens gamle bydel er på UNESCOs verdensarvsliste takket være dens store mængde historiske og kulturelle monumenter, museer og kirker. Den gamle by har i bund og grund den samme struktur som middelalderen. Det er en stor oplevelse at gå gennem byen til fods og blive mødt af den store mængder af fascinerende levn fra fortiden. Blandt højdepunkterne er Greco-museet, Katedralen og Synagogerne. Toledo kaldes også de tre kulturers by på grund af den vigtige muslimske, kristne og jødiske levn i byen.
Sevillas katedral (La Catedral de la Santa María y la Seo) blev bygget efter ødelæggelsen af en maurisk Moské, der havde samme placering. Byggeriet startede i 1401 og kom til at tage mange hundrede år. Katedralen er en af verdens største kirker. Katedralen er en del af UNESCOs verdensarvsliste, og det er hjemsted for Kristoffer Columbus' grav samt hans søns (Fernando Columbus) grav. Katedralens berømte kirketårn, La Giralda, er blevet et symbol på Sevilla. Klokketårnet, der oprindeligt blev bygget som minaret til Den Store Moske i Sevilla i Al Andalus, byder på en fantastisk udsigt over Sevilla.
Teide-vulkanen er stadig aktiv. Dens tinder, der ligger 3.718 meter over havets overflade, gør den til det højeste punkt i Spanien og det højeste bjerg i Atlanterhavet. Ifølge UNESCO og NASA er Teide Jordens tredjehøjeste vulkan. Vulkanen er den mest besøgte nationalpark i Spanien og kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2007.
Park Guell kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1984. Det er et offentligt parksystem dannet af haver og arkitektoniske elementer og meget repræsentativt for arkitektens naturalistiske fase. I 1900 fik Gaudí opgaven at designe Park Güell af Eusebi Güell, der giver navn til parken.
Palau de la Música er en anden af Lluís Domènech i Montaner imponerende bygninger, der udsmykker byen Barcelona med den modernistiske stil. Det blev åbnet i 1908 efter 3 års byggeri finansieret af det catalanske samfund og byens industri. Bygningen vandt flere priser da den stod færdig i 1909, og er kommet på UNESCOs verdensarvsliste. Bygningen er åben for offentligheden og det er muligt at nyde mange koncerter i løbet af året i den smukke koncertsal.
Segovias akvædukt, der blev bygget i det 1. århundrede e.Kr., er et af de mest imponerende romerske bygningsværker i Spanien. Akvædukten transporterede vand fra floden Frio til byens centrum mere end 15 km fra udspringet. Et andet imponerende monument i byen Segovia er Alcázar-slottet i Segovia, der har fungeret som inspiration til Disneys Torneroseslot. Både slottet og akvædukten er på UNESCOs verdensarvsliste. Alcazar bruges som museum, men blev oprindeligt bygget som en fæstning.
Kongepaladset er den officielle bopæl for den spanske kongelige familie i Madrid; men det bruges kun til statsceremonier, da den kongelige familie er bosat i et mere beskedent palads i udkanten af Madrid. Opførelsen af Kongeslottet blev startet i 1738. Arkitekterne bag er Filippo Juvara og hans elev Juan Bautista Sachetti. Kongeslottet rummer mere end 3.000 værelser, og et utal af kunstskatte - af kunstnere som Caravaggio, Velázquez, Goya, Federico Madrazo og Sorolla.
Sant Pau i la Santa Creu Hospitalet blev tegnet af den berømte arkitekt og politiker Lluís Domènech i Montaner i 1901, men stod først færdigt i 1930.
Siden 2009 er bygningen nu et museum med arkiver, der afspejler Cataloniens historie. Byggeriet blev finansieret af bankmand Pau Gil. Hospitalet kom på Verdensarvslisten i 1997.
Plaza Mayor er Madrids hovedtorv og et godt sted for turister og lokale at stoppe for at nyde en kop kaffe eller en kold fadøl. Pladsen stammer fra det 15. århundrede, hvor den hed Plaza de Arrabal og blev brugt til tyrefægtning, kirkelige handlinger og kroninger. Dens nutidige form fik pladsen i 1617 da Kong Filip II bad Juan de Herrera om at redesigne Plaza Mayor. Pladsen stod færdig i 1854, og har siden da overlevet 3 brande. Statuen af Felip II står midt på pladsen.
Der er sket en revolution på Spaniens gastronomiscene de sidste år, og antallet af Michelin-restauranter i landet gennem de sidste år er blevet forøget voldsomt. Kokke som Martín Berasategui, Ferran & Albert Adriá og Carme Ruscalleda har længe indfundet sig i Michelin-guiden og i toppen af Wolrd Restaurant Magazine. I næsten et årti var Ferran & Albert Adrias El Bulli i verdens fokus - nu har restauranter som Disfrutar og Tickets taget over, men Spanien er også fyldt med bib-gourmand restauranter og restauranter anbefalet i den lille franske guide, hvor man kan få et fantastisk måltid til kun 50-60 restauranter inkl. drikkevarer.
De smukke kuperede landskaber i Priorat, er en oplevelse af de helt store, som vi anbefaler, hvis man opholder sig i Barcelona. Efter en vandre- eller cykeltur kan man passende belønne sig selv med et godt måltid og en flaske vin fra området, der producerer nogle af de allerbedste vine i Spanien - Priorat er en af de bedste vinregioner i verden og har cirka 100 vingårde. Blandt de mest berømte vingårde i Priorat er Alvaro Palacios, Clos Mogador, Mas Doix, Ferrer Bobet og Clos Erasmus.
Rioja ligger i Nordspanien og kan opleves fra byerne San Sebastián eller Bilbao. Vinområdet har mere end 500 vingårde, og blandt de bedste er Bodegas Contador, Muga, Artadi, Bodegas Bilbainas, Rioja Alta og Marqués de Riscal.
Ordet tapas er i dag synonymt med spansk kultur. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tilbudt tapas på restauranterne til at dække (tapas betyder dække på spansk) glasset og holde fluerne væk. I dag er Tapas-konceptet blevet gastronomi og man kan finde tapas i alle afskygninger over hele Spanien.
Der er store forskelle på, hvordan tapas tolkes fra region til region. I nogle regioner er 1-2 tapas et fuldt måltid, mens der i andre regioner skal mindst 10 til at fylde maven. Verbet tapear er en aktivitet, lokalbefolkningen elsker: man går fra tapasbar til tapasbar og smager hvert sted et par specialiteter, før man går videre på næste sted. På denne måde får man motion, sightseeing og gastronomi på én og samme tid.