Under et militærtogt i Italien i 1494-1495 oplevede den franske konge Charles VIII en have, der skulle få stor betydning for fremtidens haver i Frankrig. I Napoli besøgte han nemlig den italienske konge Alfonso II's haver Poggio Reale, der lå idyllisk med udsigt over Napolibugten og vulkanen Vesuv.
Den franske konge kaldte stedet for "et jordisk paradis". Vi ved ikke meget om, hvordan haverne så ud, men de har uden tvivl båret præg af de nye tanker, der blev udbredt med den italienske renæssance og har sandsynligvis også inddraget elementer fra den mauriske havetradition, som var kommet til Italien fra Spanien, med skyggefulde alléer, fontæner og bade.
Charles VIII tabte de erobrede områder under militærtogtet - men mindet om Alfonso II's haver ved Napoli, tog han med sig hjem til Frankrig. Kongen bragte desuden gobeliner, malerier og skulpturer med sig til hoffet og allierede sig med en række italienske landskabsarkitekter, gartnere og håndværkere, der skulle hjælpe ham i sit hjemland. Den ny havestil blev dermed introduceret i Frankrig, og over de næste år blev stilen videreudviklet og forfinet. Introduktionen af den italienske havestil betød skabelsen af den klassiske franske have, le jardin à la francaise eller le jardin régulier.
Charles VIII kom således til at ændre måden at designe haver på - ikke blot i Frankrig, men i det meste af Europa. Og med tiden kom fransk havekunst - på linje med fransk cuisine - til at danne skole. I Italien havde renæssancen betydet store ændringer inden for kunst, kultur og arkitektur og den nye havestil opstod på et tidspunkt, hvor perspektivet var blev opfundet i malerkunsten.
De franske konger var kommet til Loiredalen, efter at Englænderne havde erobret Paris under hundredårskrigen, og Loiredalen blev vuggen for den franske renæssance. I løbet af 1500-tallet blev en række spektakulære haver skabt i Loiredalen og i 1600-tallet kulminerede den nye havetradition under André le Nôtres, med skabelsen af haver som Vaux-le-Vicomte og Versailles. Disse haver skulle få konger og adelige over hele verden til at drømme om at skabe haver à la francaise.
I dag findes der mere end 1200 slotte i Loiredalen. Blandt de mange slotte og haver, er der stor variation, og ikke alle haverne er klassiske franske haver. Nederst i denne artikel kan man læse om en række af de allerbedste slotte og haver i Loiredalen. Desuden slutter artiklen med to slotte uden for Loiredalen: Château Maintenon og Versailles. Hvis man skal besøge Loiredalen og kommer fra Paris egner disse to slotte sig fortrinligt som stoppesteder på vejen.
Også i Danmark kan man finde haver, inspireret af den klassiske franske have. Frederiksborg Slots have er inspireret af den italiensk-franske have. Haven blev tegnet af J.C. Krieger i perioden 1720-25. Haven blev siden ændret, men blev i 1993-96 ført tilbage til sin oprindelige stil efter Kriegers tegninger og planer fra 1720. Nord for Madrid finder man i haven La Granja de San Ildefonso et andet godt eksempel på en have, uden for Frankrig, der er inspireret af den klassiske franske have. Og det er ikke så mærkeligt, for slottet og haven er opført til Louis XIV' barnebarn.
Den klassiske, fransk have er en arkitektonisk have. Arkitekturen er i centrum i haven: slottet ligger midt i haven, og fra slottets balkoner og terrasser, har man kig ud over haverne. Selve haven er bygget arkitektonisk op i store felter, der er nøje udmålt og følger perspektivets regler.
Parterrerne skilles ofte i haveafsnit i haven, på samme måde som murene inde i slottet adskiller værelserne. Den klassiske franske ændrer sig i udgangspunktet ikke med årstidernes skift. I modsætning til den andalusiske/arabiske have opføres den klassiske franske have som et supplement til boligen, mens haven i det andalusiske design er en del af boligen. Man betegner derfor haveafsnittene som værelser eller teatre i den klassiske franske have.
Følgende grundelementer indgår som oftest i den klassiske franske have:
I dag kan man opleve en række af de haver, som de franske konger udviklede under renæssancen i Loiredalen. Hovedpersonerne i den tidlige udvikling af den franske renæssancehave var især fire konger: Charles VIII, Louis XII og Francis I og Henry II. Disse konger opførte en række berømte slotte og haver, herunder Château de Fontainebleau, Château de Blois, Chaumont-sur-Loire, Château Chenonceau og Château Royale d'Amboise. Francis I havde en stor interesse for kunst og i hans kunstsamling, var der værker af bl.a. Michelangelo, Tizian og Rafael.
Også to kvinder spillede en hovedrolle i denne periode: Catherine de' Medici og Diana de Poitiers. Diana de Poitiers havde en fremtrædende position ved hoffet under Francis I og blev senere Henry II's elskerinde, mens Catherine de' Medicis (hendes fulde navn på italiensk var Caterina Maria Romula di Lorenzo de' Medici) blev gift med Henry II, da de begge var 14 år.
Det var hundredårskrigen, der fik de franske konger til Loiredalen. Frankrig var delt i to dele i en borgerkrig: den ene side støttede huset Valois og Charles VII, mens den anden side støttede burgunderne og deres allierede, englænderne.
Englænderne erobrede i 1337 dele af Frankrig, og den engelske konge Edward III fik med hjælp fra burgundiske styrker kontrol over store dele af det nordlige Frankrig. Englænderne fik siden hen kontrol over Paris i 1418 og de besatte ligeledes Reims, hvor de franske konger var blevet kronet siden 1027 i byens katedral.
Charles VII søgte tilflugt syd for Loirefloden i 1420'erne og installerede hoffet i byen Bourges. Kongen var trængt, men heldet vendte, da en ung pige ved navn Joanne d'Arc begyndte at støtte hans sag. Joanne d'Arc havde i et religiøst syn fået besked direkte fra Ærkeenglen Michael på at støtte Charles VII og tilbageerobre Frankrig fra Englænderne. Blot 9 dage efter at Jeanne d'Arc ankom til Órleans, blev byen indtaget.
Herefter faldt flere byer, og indbyggerne i Reims åbnede byens porte for Charles VII. Dermed kunne Charles blive kronet i Reims katedral i 1429. I 1436 lykkedes det franskmændene at tilbageerobre Paris, og i 1440'erne vandt man også Normandiet. Det var Charles VII's barnebarn, Charles VIII, der under krigstogterne i 1490'erne kom i kontakt med den italienske renæssance.
Den italienske maler, arkitekt og ingeniør Leonardo da Vinci kom til at få en hovedrolle på flere af slottene i Loiredalen, da han i 1516 mødte den franske konge Francis I. Kongen inviterede italieneren til Loiredalen, hvor han blev udnævnt til hofmaler og arkitekt for kongen. Leonardo da Vinci krydsede Alperne på ryggen af et æsel og med sig havde han flere assistenter, en tjener og tre malerier: Mona Lisa, Maria og Jesusbarnet og Johannes Døberen.
Disse tre billeder er i dag stadig i Frankrig, nemlig på Louvre-museet i Paris. Leonardo da Vinci skulle tilbringe de sidste tre år af sit liv i Amboise (1516-1519), hvor han arbejdede på flere værker og projekter inden for arkitekturen og kunsten og var med til at udbrede kendskabet til kunst og videnskab.
Château Villandry er et af de mest kendte slotte og haver i Loiredalen og det var det sidste renæssanceslot, der blev opført ved floden. Slottet blev bygget til finansministeren Jean le Breton. Ministeren havde fattet interesse for havedesign under sit arbejde som ambassadør i Rom, og han havde besøgt talrige slotte i Frankrig - særligt Chambord blev en vigtig inspirationskilde, da han fik bygget sit slot i 1532.
I 1900-tallet blev haverne i Villandry restaureret af den spanske læge Joachim Carvallo, og det er disse haver, mere end slottet i sig selv, der gør slottet interessant. Slottet er omgivet af en række meget forskellige haver, et skovområde, en labyrint og en urtehave.
Blandt de mest spektakulære haveafsnit er Jardin d’ornement: Villandrys mest kendte have og et af de bedste eksempler på den klassiske franske havestil, der kom til Loiredalen efter Charles VIII rejser til Italien i 1490'erne. Haven består af store geometriske arealer med klippet buksbom og taks, parterres de broderie, der er kunstfærdigt formet som hjerter, kroner, m.m. (se billedet nedenfor). Jardin du soleil er inspireret af moderne engelsk havekunst. I denne have bruges der mixed borders og centralt i haveafsnittet, er der en fontæne, hvorfra der går 6 stier ud.
Château de Chéverny er et fantastisk slot, omgivet af skovarealerne i Sologneskoven og med en grund på i alt ca. 100 hektarer. Haverne tæller en typisk fransk urte-/grøntsagshave (potager), en tulipanhave, Le Jardin des Aprentis med taksbeskæringer, fontæner og skulpturer samt et imponerende parkanlæg og en labyrint. Slottet har desuden en imponerende kunstsamling, flere vævede tæpper og mange smukke møbler.
Slottets historie går tilbage til 1300-tallet, men den bygning, man besøger i dag, blev opført i starten af 1600-tallet i renæssancestil af arkitekten Jacques Bougier. Sammen med Blois og Chambord, er Cheverny et af de mest populære og mest besøgte slotte i Loiredalen.
Slottet var oprindeligt ejet af hertug Phillippe Hurault, der havde vinmarker og brugte slottet som fæstning - enkelte steder er fæstningsanlægget bevaret i dag. Diane de Poitiers boede her indtil hun flyttede til Chenonceau. I dag er slottet i Vibraye-familiens ejendom (siden 1924).
Cheverny er kendt for at have tjent som inspiration for Hergé tegneserier om Tintin. I Les Aventures de Tintin ser man et identisk slot, dog uden de sidste to fløje, som er udeladt. I tegneserien hedder slottet Château de Moulinsart (på dansk Møllenborgslottet), som er Kaptajn Haddocks bolig.
Chaumont-sur-Loire var oprindeligt et forsvarsværk, der blev opført omkring år 1000 for at beskytte grænserne mellem amterne Blois og Anjou. I 1465 blev slottet brændt ned til jorden af Louis XI, men det blev genopbygget et par år senere.
Amboise-familien ejede slottet i en længere periode og under Charles II d'Amboise blev der tilføjet renæssanceelementer, som man kan se i dag. I 1559 blev slottet købt af Catherine de' Medici, der ønskede hævn over kongens elskerinde, Diane de Poitiers, efter at kongen selv var død i 1559. Diane de Poitiers blev dermed smidt på porten i Chenonceau og måtte nu bo i det mere ydmyge Château de Chaumont.
Blomsterfastivallen Festival International des Jardins i Chaumont-sur-Loire har været afholdt siden 1992. Chaumontslottet kalder selv den internationale festival for et "eksperimentarium for moderne haver og landskabsdesign". Festivallen er meget populær og er en spændende blanding af kunst og installationer, skov og park, landskabsarkitektur og haver. Både franske og internationale kunstnere og landskabsarkitekter deltager i festivallen, der varer fra juni til slutningen af september.
”Vandslottet" Château Chenonceau er et enestående slot i Loire, bygget over Cher-floden (en biflod til Loirefloden), så det i stedet for at ligge langs med floden, som de andre slotte i området, går på tværs af floden.
Slottet blev opført i perioden 1515 - 1521 af Thomas Bohiers, der var finanssekretær for den franske konge Francis 1 og boede her med sit sin hustru Katherine Briçonnet. Da Thomas Bohiers og Katherine døde (i hhv. 1524 og 1426), fik Francis I slottet. Da hans søn, Henry II, kom til tronen, gav han slottet til Diane de Portiers, og det var hende, der byggede broen over floden og anlagde flere af haverne. Dianes fester på slottet var berømte for deres fyrværkerier, teatre og danse.
Umiddelbart efter Henry II døde i forbindelse med en ridderturnering i 1559 opstod der en magtkamp mellem Diane de Portiers og Catherine de' Medici. Catherine de' Medici trak det længste strå og fratog Diane de Portiers hendes elskede Chenonceau og forviste hende til Chaumont-sur-Loire.
Senere flyttede Louise de Lorraine ind på slottet. Hun blev kendt som Den Hvide Enke, da hun efter sin mand, Henry III's, død udelukkende gik i en hvid sørgedragt. Senere skulle også den franske filosof og forfatter Jean-Jacques Rousseau besøge slottet og han skrev, at han "var blevet så tyk som en munk" efter en festmiddag på slottet.
Slottet er omgivet af en række haver. Vest for slottet finder man Jardin de Diane de Poitiers, der er prydet af hibiscus. Lige neden for slottet ligger Catherine de Medicis have med cirkulære fontæner, rosenbuske og lavendler, og længere mod syd ligger Den Grønne Have med mange flotte træer og en labyrint-have.
For nylig har man åbnet en ny have til minde om (og til ære for) den engelske havedesigner Russel Page, der blander skulpturer og charmerende bede, og længst mod syd finder man blomsterhaven Potager des Fleurs.
Ligesom det er tilfældet med Chaumont-sur-Loire er der her tale om en have, der ligger langt fra den klassiske franske have: der er tale om en jardin à la anglaise. Det er ikke mærkeligt, at Plessis-Sasnières ligger tæt på den klassiske engelske have, for ejeren Rosamée Henrion er besat af Engelsk kultur og engelskedesign og har talrige gange besøgt England. På rejserne har hun hentet inspireration fra en lang række haver, men særligt fra Prins Charles’ Highgrove i Gloucestershire.
Plessis-Sasnieres er en charmerende have på i alt 11 hektarer lidt nord for Tours med mixed borders, flotte staudebede og en sø med broer i centrum af haven. Plessis-Sasnières er delt ind Haven indeholder bl.a. magnolier, en imponerende brasiliansk Mammutblad (gunnera manicata) og mange flotte, høje træer. Haven har fået betegnelsen "bemærkelsesværdig have" (Jardin Remarquable) af Det Franske Kulturinstitut.
Château d'Amboise opføres i det 15. århundrede under Charles VIII og Louis XI. Slottet ligger på et klippefremspring, der måler 40 meter i højden, og som siden stenalderen har været brugt som naturligt fæstningsværk. I den sene middelalder blev der opført et slot på klipperne, der senere blev udvidet flere gange. Fra 1434 fungerede Château d'Amboise som residens for de franske konger.
Det var som nævnt oplevelserne i Italien i midten af 1490'erne der inspirerede den franske konge Charles VIII til at designe en række haver, der lagde sig op af dem, han havde set ved Napoli. Italienske arkitekter og designere som Fra Giocondo og Boccadoro kom til at arbejde på slottet og på slottet terrasse fik kongen havedesigneren Pacello da Mercogliano (c. 1455–1534 til at designe en have. Charles VIII døde på slottet i 1498, efter at have slået hovedet mod dørkarmen. Slotte blev i 1600-tallet omdannet til fængsel
Leonardo da Vinci boede på slottet mellem 1516 og 1519, og hans grav kan ses på slottet i dag. En underjordisk tunnel forbinder slottet mod Clos Lucé.
Clos Lucé, der tidligere hed Manoir du Cloux, ligger lige som Château d'Amboise i byen Amboise, og som nævnt er de to slotte forbundet via en underjordisk gang, der målte mere end 500 meter. I 1490 købte den franske konge, Charles VIII huset, og det blev dermed den franske kongefamilies sommerhus.
Francis I forærede Leonardo da Vinci huset, da han kom til Loire i 1516. Under et militærtogt havde kongen mødt da Vinci og han havde overtalt ham til at komme til hoffet i Amboise, hvor han ville få betalt løn for sit arbejde som hofmaler, arkitekt og opfinder og han ville få et hus. Leonardo medbragte tre malerier og Francis I købte Mona Lisa, som dermed kom til at indgå i den kongelige samling og derfor kan ses på Louvremuseet i dag.
I dag er Clos Lucé kendt for sine haver og skovarealer, men det er først og fremmest udstillingerne om Leonardo da Vincis, der trækker besøgende til. Det er muligt at besøge huset, hvor man kan se da Vincis soveværelse, hans arbejdsværelse, men også køkkenet og et lille kapel, der var blevet opført til Charles VIII.
Château Chambord er en af de mest besøgte haver i Frankrig - desværre også for besøgt, for selvom der er tale om det største slot i Loiredalen, tager horderne af besøgende simpelthen en del af nydelsen af besøget. Men man kommer ikke uden om, at Chambord er et af de meste spændende slotte i Loiredalen. Derimod er haverne ikke nær så spændende og de er ikke vedligeholdt i så høj grad.
Chambord er bygget i renæssancestil som jagtslot til Francis I. Der var tidligere et slot på dette sted, i udkanten af Boulogneskoven, men kongen var at glad for at gå på jagt i området at han ønskede at udvide slottet.
I 1518 blev der tegnet et nyt slot. Hovedarkitekten var Domenico da Cortona, men det er muligt, at Leonardo da Vinci også deltog i designet - måske blev den berømte dobbelttrappe tegnet af den italienske opfinder. I 1537 stod slottet færdigt og i 1539 modtog kongen besøg af Den Tysk-romerske Kejser Karl V. Slottet blev flittigt anvendt af senere konger, og solkongen Louis boede her 9 gange.
Versailles er med på listen her, dels fordi det er et oplagt sted at stoppe - enten på vej mod fra Loiredalen fra Lufthavnen i Paris eller på vejen tilbage - og dels fordi, haverne i Versailles er typeeksempler på den klassiske franske have.
Versailles er slottet over alle slotte - med mere end 2300 værelser! Fokus vil her være på Grand og Petit Trianon, der ligger i det enorme parkanlæg syd for selve hovedslottet. Den store fordel ved at besøge Grand og Petit Trianon er, at man undgår de store masser, der kæmper om kvadratmeterne i de mange sale på Versailles.
Der er tale om to charmerende palæer med tilhørende haver.
Grand Trianon blev opført af Louis XIV i 1670’erne til ham selv og hans elskerinde Marquise de Montespan. Grand Trianon blev oprindeligt bygget af porcelæn. Porcelænsbygningen holdt ikke længe og blev revet ned i 1687 for at blive genopbygget i marmor. Senere skulle Napoleon bo i Grand Trianon, og det bliver i dag brugt til kongelige besøg fra udlandet.
Petit Trianon blev opført af Louis XV mellem 1762 og 1768 til hans elskerinde, men det var først under Louis XVI, at paladset kom i brug som en gave til Marie Antoinette, dronningen, der senere blev halshugget under Den Franske Revolution.
Petit og Grand Trianon er omgivet af smukke haver.
I Petit Trianon kunne Marie Antoinette slippe for forpligtelserne og masserne, hun oplevede i Versailles-slottet. Petit Trianon fungerede som hendes private palads, og her kunne hun selv bestemme, hvem der blev lukket ind – selv kongen måtte bede om tilladelse til at besøge palæet.
Château de Maintenon ligger mellem Paris og Loiredalen og er et oplagt stop på vejen mod Loire, hvis man kommer fra lufthavnen eller den franske hovedstad.
Opførelsen af slottet startede i det 13. århundrede, men er mest kendt, fordi det blev anvendt som residens for Madame de Maintenon, Solkongen (Le Roi Soleil) Louis XIV's anden hustru. Solkongen regerede Frankrig mere end 72 år - fra han var 4 til han døde som 77-årig, størstedelen fra sit slot i Versailles.
Haven i Maintenon er en lille perle, designet af André le Nôtre. Le Nôtre kommer til Maintenon i 1676 for at designe haven. Bygningen blev udvidet gennem flere perioder over de næste århundreder, og Madame de Maintenon købte slottet i 1674. Haven blev siden ændret, men blev i 2013 restaureret ud fra le Nôtres oprindelige planer og tegninger.
Det var i øvrigt Solkongens besættelse af springvand i Versailles, der gjorde, at man opførte akvædukten, som man kan se rester af i den bagerste del af haverne ved Château Maintenon. Der var brug for mere vand til Versailles, og der blev således udtænkt en plan, der skulle føre vand fra Eure-floden til Versailles via en akvædukt på mere end 90 kilometer. Opførelsen af akvædukten blev påbegyndt i 1686, men byggeriet blev stoppet i 1695 pga. pengemangel.
