Få Spaniens historie formidlet på en let og overskuelig måde i disse 14 nedlsag i landets historie fra romerne til i dag. Undervejs kan du læse om det mauriske Spanien, Det Katolske Kongepar, Columbus' rejser, opstandene og krigene i det 19. århundrede, Den spanske Borgerkrig og det moderne Spanien.
Spaniens store regionale forskelle udspringer bl.a. af historiske forhold: i det sydlige Spanien, Andalusien, mærkes maurernes indflydelse. I den nordlige del dominerer baskerne og her tales det baskiske sprog. I Catalonien dominerer det catalanske sprog sammen med den catalanske kultur.
Spanien har ikke altid spillet en hovedrolle på den store scene i Europæisk Historie, men i den Spanske Guldalder bliver Spanien dominerende, ikke blot i Europa, men i hele verden. Denne domans fortsætter på flere områder frem til starten af det 19. århundrede.
Habsburgerne gør Spanien og sine kolonier til verdens største imperium under Karl V, der både var Tysk-Romersk Kejser, Konge over Spanien og hersker over de spanske besiddelser i Europa og Den Nye Verden. Men dette storrige kollapsede i starten af 1800-tallet, da kolonierne i Den Nye Verden startede med at løsrive sig.
Romerne kom til Spanien i 218 f.Kr. i forbindelse med Den Anden Puniske Krig for at bekæmpe kartaninenserne. Hannibal krydsede alperne med sin hær af både infanteri, kavaleri og elefanter og nåede Piemonte. Herfra fortsatte kartaninenserne sydpå, indtil de nåede Rom.
Kartaninenserne erobrede ikke Rom, men fik dominans i området. Under den efterfølgende tredje puniske krig blev Cartago erobret, og det betød afslutningen på kartaginensernes dominans i Middelhavsområdet.
Romerne fik nu kontrol over Hispania, og i dag kan deres akvædukter, bade, cirkusser og befæstninger ses over det meste af halvøen. For at se de romerske ruiner, kan vi anbefale at besøge byer som Tarragona, Barcelona, Segovia, Vic, Mérida, Zaragoza og Itálica.
Romerne var det første folkefærd der fik kontrol over størstedelen af Den Iberiske Halvø. Nordspanien kom dog aldrig under kontrol og Baskerlandet blev således ikke erobret - derfor eksisterer det baskiske sprog i dag som et af de få ikke-indoeuropæiske sprog, der er tilbage i Europa.
Det romerske imperium mistede greben om kolonierne i det 4. århundrede e.Kr, og dermed fik germanske stammer som sveberne, vandalerne, alanerne og visigoterne mere og mere magt. I første omgang samarbejdede visigoterne med romerne om at holde andre stammer ude af romerriget. Men langsomt øgede visigoterne deres indflydelse, og i år 410 blev selve Rom indtaget af visigoterne under kong Alaric.
I 476 blev kejser blev Romulus Augustulus afsat af tyske lejesoldater i Ravenna, og det vest-romerske imperium gik under, hvorefter romerriget fik hovedsæde i Konstantinopel.
Visigoterne var kristne arianere, men gik i 589 over til katolicismen. Toledo blev visigoternes hovedstad i Spanien. Der er ikke mange visigotiskemonumenter tilbage selvom visigoterne havde kontrol over Spanien i en periode på omkring 300 år. Det visigotiske rige fik sin ende i årene efter år 711, da maurerne krydsede Gibraltarstrædet.
I 711 krydsede Tariq Ibn Ziyad Gibraltar-strædet, der adskiller Marokko og Spanien og dermed begyndte erobringen af det visigotiske Spanien. Maurerne er en betegnelse, der inkluderer både arabere, der begav sig ud fra den arabiske halvø, og berberstammer der stammede fra det nordlige Afrika. Kulturen var for det meste islamisk.
På blot syv år fik hæren kontrol over næsten hele den iberiske halvø, og først i 732 blev de besejret i byen Portiers ved Tours i Frankrig af Charles Martels hær. Dette år markerer også året for begyndelsen af den spanske reconquista, der betyder "generobningen" og henviser til de kristnes generobning af muslimske områder. Udtrykket reconquista er dog noget vildledende, da perioden fra 732 til 1492 ikke kun var præget af krige mellem kristne og muslimer, men også af interne kristne og muslimske krige.
Maurernes kultur og arkitektur var på flere områder længere fremme end den kristne i Nordeuropa. I Córdoba, der blev styret af ummayaderne, boede der omkring 500.000 mennesker omkring år 1000, og forskere som Muhammad Al-Khwarizmi, Samuel ibn Naghrillah og Ibn Juljul gjorde banebrydende opdagelser. Samtidig oplyste gadelys byen om natten 500 år før de kom til Nordeuropa.
Den arabiske forfatter Averroes, der oversatte og fortolkede mange af Aristoteles bøger, blev født i Córdoba. En anden hovedfigur var den jødiske tænker Maimonides, som forsøgte at forene jødedommen med Aristoteles tænkning, blev ligeledes født i Córdoba.
Videnskab og læring i Al-Andalus havde en enorm indflydelse på den vest-latinske verden længere nordpå og påvirkede endda den såkaldte proto-renæssance.
1492 er et nøgleår i Spansk/Europæisk historie - og i dette år var de ubestridte hovedpersoner Kong Ferdinand og Dronning Isabella - Det Katolske Kongepar: De erobrede Granada fra maurene og samlede dermed Spanien. Samtidig udviste de jøderne og maurerne fra landet. Og senere samme år sendte de Christoffer Columbus af sted på sin første rejse til Amerika.
Ægteskabet mellem Ferdinand II af Aragonien og Isabella I af Castilien forudsatte en dispensation fra Paven: de var nemlig granfætre og begge kom fra Trastámara-kongefamilien. Men den italienske pave, Paul II, var ikke glad for at give dem dispensationen, så i stedet forfalskede de en pave-bulle, og med den kunne de blive gift i Valladolid i 1469. Men paven havde været død i 5 år, og Pave Paul II sagde senere: "Må alle spaniere blive forbandet af Gud"
Formelt forblev de to kongeriger adskilt: Castilien bliver på Isabellas hænder, Aragonien på Ferdinands. Aragonien splittes op i mindre riger, der hvert er selvstændige: Mallorca, Sardinien, Sicilien og Napoli. Først under bourbonerne i det 18. århundrede blev alle rigerne officielt forenet.
Man brugte derfor mottoet “Tanto monto, monta tanto, Isabel como Fernando”. Ægteskabet mellem Ferdinand og Isabella betød en ny forening i Spanien: Ferdinand havde tidligere hersket over Catalonien, Aragonien, Valencia og De Baleariske Øer (såvel som de mange besiddelser i Italien og Sardinien).
Under paven Sixtus VI oprettede Ferdinand og Isabella Den Spanske Inkvisition, der skulle eksistere helt til 1834. I 1494 modtog Ferdinand og Isabella titlen det katolske kongepar af pave Alexander VI som en anerkendelse af deres forsvar for den kristne tro.
Columbus er en afgørende person i Spaniens historie. Han blev født i 1451 og døde maj 1506 - men hans herkomst er endnu et mysterium. Han blev født i Genova, men hans forældre kan have været spaniere, måske fra Catalonien. Han havde allerede været ved hoffet i Portugal, Frankrig og England, men man tvivlede på, at hans beregninger om afstanden til Indien var korrekte, at hans teorier om det guddommelige forsyn var usandsynlige og desuden at hans krav var for store. Som bekendt var det Columbus' fejlagtige beregninger af jordens størrelse, der gjorde, at Columbus kom kom til Amerika, og altså ikke til Indien. Alligevel taler vi i dag endnu om de Vestindiske Øer og indianerne.
I sidste ende gik Det Katolske Kongepar dog med på betingelserne og stillede mandskab og skibe til rådighed. De indgik på Columbus' krav om at han ville få tildelt 10 % af de områder, han opdagede og blive vicekonge over disse.
Columbus foretog i alt 4 rejser til Amerika og sejlede oprindeligt ud for at finde Indien:
På den første rejse (1492-1393) sejlede Columbus ud fra Palos de la Frontera. Sammen med 87 besætningsmedlemmer forlod han Palos de la Frontera 3. august 1492. Den 12. oktober så man land (denne dag fejres stadig i dag i Spanien som El Día de la Hispanidad), øen San Salvador i Caribien. Siden blev Hispaniola - det nuværende Haiti og Den Dominikanske Republik - opdaget.
På den anden rejse (1493-1495) sejlede Columbus afsted med en større besætning på ca. 1200 besætningsmedlemmer på en lang række skibe. Her blev De Små Antiller opdaget, men en stor del af besætningen gjorde oprør eller desserterede, og Columbus' magtbegær, hårdhændede behandling af de indfødte og gentagne løgne gjorde ham upopulær hos Det Katolske Kongepar.
Efter den tredje rejse (1498-1500) kom han til Spanien i håndjern. Det Katolske Kongepar var blevet trætte af hans løgne, og besætningen gjorde oprør.
Under den fjerde rejse (1502-1503) opdagede Columbus både Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Caymanøerne.
Amerika skulle siden blive opkaldt efter vennen Amerigo Vespucci (på Latin Americus Vespucius), der under to rejser i 1499-1500 og 1501-1502 kom til Brasilien (blandt andet til Rio de Janeiro den 1. januar 1502) og Patagonien (som Fernando de Magallanes senere ville beskrive).
Han var efter to rejser til Den Nye Verden overbevist om, at der var tale om et nyt kontinent. Navnet Amerika optræder første gang på den tyske kartograf Martin Waldseemüllers verdenskort fra 1507.
Columbus døde af et hjerteslag. Han ligger i dag begravet i den store katedral i Sevilla, efter at have været begravet i hhv. Valladolid, Santo Doming og Cuba.
Den habsburgske kongefamilie blev den mest magtfulde i verden i løbet af det 16. århundrede, da det lykkedes dem at få både Spanien og Den Nye Verden, nederlandene samt store besiddelser i Italien og resten af Europa under kronen. Habsburgeren Maximilian blev gift med Maria af Burgund i 1477. Dermed blev det enorme habsburgske rige forbundet med Burgund og Holland. Det skete da Maximilians søn, Filip Den Smukke, blev gift med den spanske princesse Johanne den Vanvittige.
Spanien blev dermed en stormagt i Europa, hvilket betød starten på Spaniens guldalder, der normalt sættes til 1550-1650. Spanien forblev dog med at være ét af Verdens størse imperier helt frem til 1810'erne - 1820'erne, hvor de fleste kolonier løsriver sig.
Habsburgernes symbol er dobbeltørnen. Der er flere symbolske lag knyttet til ørnen: navnet på slottet blev grundlagt af en af de første Habsburgere ved navn Habicht, hvilket betyder ørn på oldtysk. Desuden har bogstaverne brugt af Habsburgerne, AEIOU, flere betydninger - blandt andet "Østrigs hersker over hele verden (Østrig est Imperare Orbi Universae) og" Den valgte ørn forbinder alt retfærdigt "(Aquila Selecta Iusye Omnia Uincat). For Dronning Isabella havde ørnen været et vigtigt symbol, da ørnen også er symbol på Apostlen Johannes.
Dobbeltørnen ses over hele Europa, men også i Den nye Verden, og habsburgerne var de første konger, der fik kontrol over hele den kendte verden. Habsburgerne forbandt den militære krigsførelse med religionen og så det som deres mission at nedkæmpe de vantro.
Perioden 1550 til 1650 er Spaniens guldalder. Bogstaveligt talt begyndte sølvet og guldet at flyde til Spanien fra de nye kolonier i Sydamerika i denne periode, og Karl V blev den mest magtfulde person på jorden. Hans fulde titel var:
”Karl V under Guds nåde, Hellig Romersk Kejser […] Konge af Tyskland, af Castilien, Aragon, León, begge Sicilien og Napoli, Jerusalem, Ungarn, Dalmatien, Kroatien, Navarra, Granada, Toledo, Valencia, Galicien, De Baleariske Øer, Sevilla, Sardinien, Córsiga, Murcia, Jaen, Algarve, Algeciras , Gibraltar og De Kanariske Øer, og øerne i Indien og fastlandet i Det Occeanske Hav osv. Ærkehertug af Østrig, Hertug over Burgund, Lorraine, Brabant, Steiermark, Carinthia, Carniola, Limburg, Luxembourg, Gelders, Württenberg, Calabria , Athen, Neopatras osv. Greve af Hainaut, Holland, Zeeland, Ferrette, Kiburg, Namur, Roussilon, Cerdagne og Zuphen; Greve af Alsace; Markgreve af Iristano, Goceano og det hellige romerske imperium, prins af Schwaben, Catalonien, Asturien osv. Herre over Friesland, af Pordenone, Biskayen, Molins, Salins, Tripoli og Mechlin etc.”
Under Filip II voksede territorierne endnu mere og man erobrede Filippinerne.
Mange historikere mener, at indavlen i kongeslægten spillede en nøglerolle for Habsburgernes fald. Både Filip II og Filip IV giftede sig således med deres niecer. Resultatet var at Karl II, pga. indavl først lærte at gå som seksårig. Kongen var ydermere impotent og døde uden arvinger. Dermed var det slut for habsburgernes regeren i Spanien, og Karl II's død startede Den Spanske Arvefølgekrig.
Bourbonerne er stadig ved magten i dag, og den spanske konge, Filip VI, er således den 10. konge i rækken af Bourboner. Bourbonerne kom til magten efter Den Spanske Arvefølgekrig (1700-1714). Den sidste spanske Habsburg, Karl II, døde uden arvinger, og dermed gik stormagterne i Europa ind i kampen om de spanske besiddelser: Spanien, de sydlige Nederlande (de nordlige var blevet selvstændige i 1648) det sydlige Italien, Filippinerne og de store besiddelser i Amerika.
To kandidater meldte sig som tronarvinger: den østrigske Habsburger, ærkehertug Karl, søn af den romerske kejser Leopold og den franske Bourbon Philippe af Anjou. Efter en lang krig vandt Philippe af Anjou og han blev konge af Spanien under titlen Filip V. Filip måtte dog afstå territorier i Italien og Nederlandene, ligesom Gibraltar og Menorca blev afstået til Storbritannien, der med tiden blev Europas mægtigste handelsmagt.
Napoleonskrigene i Spanien - også kaldet Den spanske uafhængighedskrig - var en militær konflikt mellem Spanien, Portugal og England på den ene side og Napoleons hør på den anden side.
Spanien gav Frankrig tilladelse til i 1807 at trænge ind i landet for at belejre og siden erobre Portugal. Den spanske premierminister, Manuel Godoy, forhandlede en hemmelig aftale (Fontainebleau-traktaten) på plads med franskmændene: Portugal skulle opdeles i tre dele og Godoy ville personligt få én af disse dele.
Men snart fik spanierne en ubehagelig overraskelse, for Frankrig besatte også Spanien. Napoleon tvang dermed den spanske konge Ferdinand VII og hans far Karl IV til at gå i eksil, og Napoleons bror, Joseph Bonaparte, blev indsat som konge af Spanien.
Franskmændene oplevede at de blev dårligt modtaget af den spanske befolkning, og den 2. maj 1808 startede et oprør mod besættelsesmagten ved Puerta del Sol-pladsen i Madrid. Dagen efter kom straffen: de franske tropper henrettede en række af oprørerne. Begge begivenheder er gengivet i to berømte malerier af den spanske kunstner Francisco Goya:
Goyas Dos de Mayo viser befolkningens oprør mod de franske tropper og Mamelukkerne - Napoleons lejetropper - i Madrid. Goyas andet maleri Tres de Mayo viser henrettelsen af de oprørske spaniere den følgende dag. Dette maleri skulle siden inspirere malere som Manet og Picasso. Goya lavede også graveringer under krigen. Hans serie med 82 graveringer med titlen Los desastres de la guerra viser krigens rædsler.
Krigen varede 6 år, og udviklede sig efterhånden til en guerillakrig, der tærede på Napoleons tropper. Med hjælp fra den portugisiske og engelske hær gjorde spanierne de franske tropper trætte, og den Spanske Uafhængighedskrig opfattes normalt som det første eksempel på en guerillakrig. Napoleon kaldte senere Spanien for "det spanske mavesår".
I Spanien førte krigen landet ud i en dyb social og økonomisk krise, der resulterede i politisk ustabilitet gennem de næste årtier. Krigene spillede ligeledes en hovedrolle i tabet af mange af de spanske kolonier, heriblandt Argentina, Chile, Venezuela, Mexico, Columbia, Peru og Paraguay.
Der er en direkte forbindelse mellem carlistkrigene og den spanske borgerkrig, og nogle historikere kalder endda borgerkrigen for "den fjerde Carlistkrig".
Carlistkrigene (på spansk: Las Guerras Carlistas) var en række borgerkrige, der fandt sted i Spanien og udspillede sig i perioden 1833 - 1876. De tre carlistkrige handlede om arveretten til kongekronen. Carlisterne var tilhængere af Don Carlos og hans efterkommere. Samtidig drejede krigene sig om katolicismen på den ene side og liberalismen & republikanismen på den anden side.
Carlistkrigene havde et stærk regionalt aspekt i Baskerlandet og Catalonien, der satte spørgsmålstegn ved områdespecifikke lovordninger og skikke.
Carlismen opstod efter Ferdinand VIIs død. Dronning María Cristina blev således konsort på vegne af dronning Isabella II, som på dette tidspunkt kun var tre år gammel. Efterfølgende blev Spanien opdelt i to:
Spørgsmålet var, om Den Pragmatiske Sanktion (la Pragmática Sanción) fra 1830, der afskaffede den semi-saliske lov, blev anerkendt. Carlisterne ønskede at vende tilbage til et autoritært monarki.
Den første carlistkrig (1833-1840) varede i 7 år. Carlisternes bastioner var Baskerlandet, Aragonien, Catalonien og Valencia.
Den anden carlistkrig (1846-1849) var et rent catalansk oprør, hvor oprørerne forsøgte at indsætte greven af Montemolín, Carlos, på tronen. Oprøret bredte sig til Galicien, men begge steder blev det slået ned.
Den tredje carlistkrig (1872–1876) startede, da dronning Isabella II blev væltet af en bevægelse af liberale generaler i 1868. Parlamentet erstattede Isabella med Amadeo, hertugen af Aosta og søn af kong Victor Emmanuel af Italien.
Under det spanske valg i 1872 var der modstand mod de carlistiske kandidater og den carlistiske kandidat, Carlos VII, mente at han kun med brug af våben kunne vinde tronen. Den tredje carlistkrig begyndte, og varede til 1876.
Mod slutningen af det 19. århundrede oplevede det nordøstlige Spanien et stort økonomsik opsving. Hovedgrunden var industrialiseringen og handlen med kolonierne. Særligt i Catalonien fik industrialiseringen fat, og den førte til en 'renæssance' (renaixenca) inden for kunst og kultur.
Inden for kunst og arkitektur fik bevægelsen navnet modernismo (rigsspansk) og på catalansk på catalansk: modernisme. Denne kunstneriske bevægelse spredte sig til litteratur og malerkunst, og den kunstneriske bevægelse modernismo har parallelle bevægelser over hele Europa: Jugendstil i Frankrig, Art and Crafts i England og Skønvirke i Skandinavien. Spanien er dog det sted i Europa, hvor bevægelsen fik størst udbredelse.
Nøglefigurene i bevægelsen i Catalonien var arkitekterne Antoni Gaudí i Cornet (1852-1926), Josep Puig i Cadafalch og Domènech i Montaner. Gaudí stod bag bygninger som Casa Batlló, La Pedrera, parkanlægget Park Güell og den enorme - men endnu ufuldendte - kirke La Sagrada Familia. Puig designede vinhuse som Codorníu i Penedès-regionen, og en række fabrikker og private hjem i Barcelona, mens Domènechs hovedværker var Palau de la Música og Hospital de Sant Pau.
Fælles for billedkunsten og arkitekturen var en interesse for organiske motiver og former fra naturen. Kunsthåndværket kom i cenrtum, og samtidig fik nationalismen en central rolle.
Den spanske borgerkrig (1936-1939) er et af de mørkeste kapitler i spansk historie. Med mere end 600.000 døde er det en af de blodigste krige i nyere tid i Europa, og flere af konflikterne, der forårsagede krigen, er endnu uforløste.
Den engelske forfatter Ernest Hemingway oplevede konflikten på nært hold som journalist og beskrev krigen i både aviser og bøger. Hans berømte roman Hvem ringer klokkerne for er en skræmmende skildring af den rå krig.
Den Spanske Borgerkrig begyndte med et oprør i hæren. Den 17. juli forsøgte den afrikanske legion i Marokko, ledet af general Francisco Franco, at tage magten. Dagen efter blev Franco fløjet til Spanien med hjælp fra tyske og italienske fly. Mens Generalerne Franco, Emilio Mola og José Sanjurjo havde forestillet sig at oprøret ville resultere i republikkens hurtige overgivelse, udviklede konflikten sig i stedet til en bitter krig, der delte befolkningen i to lejre.
Landet blev således delt i geografiske områder domineret af nationalisterne og områder domineret af republikanerne. Først 3 år senere havde krigen fundet en sejrherre: nationalisterne. Men flere af de grundlæggende konflikter er endnu uforløste i dag, og langtfra alle sår er helet.
Efter Francos død 20. november 1975 troede mange spaniere, at landet ville fortsætte med at have et totalitært regime. Men det skulle gå helt anderledes, og gennem slut 1970'erne og start-1980'erne oplevede Spanien en sand revolution, og ved parlamentsvalget i 1982 vandt det socialistiske arbejderparti PSOE.
Nøglefiguren var Spaniens konge Juan Carlos, da landet i 1975 gik fra et diktatur til et parlamentarisk system. I 1969 havde Franco gjort det officielt at Juan Carlos, Alfonso XIIIs barnebarn, skulle blive hans arving. Men Juan Carlos overraskede alle da han indførte et konsitutionelt monarki. Det nye styre mødte dog modstand, og den døde diktator nød stadig stor støtte både i befolkningen og i hæren.
Alligevel lykkedes det Spanien at danne flere regeringer, først under Carlos Arias Navarro (1975-1976) og senere under Adolfo Suarez (1976-1977).
Adolfo Suárez var en af tre kandidater, der blev præsenteret for Juan Carlos for at erstatte Arias Navarro. Kongen valgte Suárez, der over de næste år ledte landet gennem en periode med en ballance mellem reformisme og konservatisme, så han også holdt konservative frankister som José Antonio Girón og Blas Piñar i skak. Frankisterne brugte aviserne Arriba og El Alcázar som kanaler og de havde samtidig kontakter med embedsmænd i hæren, hvilket udgjorde en risiko for hærens indblanden i den spansk politik.
Den baskiske separatistgruppe, ETA, spillede en nøglerolle i årene efter Francos død. Fra 1978 til 1980 dræbte ETA mere end 15 mennesker og sårede flere hundrede. En anden gruppe var GRAPO (Grupos de Resistencia Antifascista Primero de Octubre), der bombede offentlige steder og kidnappede præsident for statsrådet, José María de Oriol og den højtstående general Villaescusa. Dette resulterede i Atocha-massakren, der foregik på et kontor på Atocha-gaden i Madrid i januar 1977.
Valget i 1979 blev vundet af UCD, men partiet fik kun 11 pladser i parlamentet i 1982. Dette banede vejen for en ny magt i spansk politik: PSOE
PSOE vandt valget i 1982 og fik også flertalt fire år senere ved valget i 1986. PSOE havde suverænt flertal og kunne regere uden at skulle indgå pagter med de andre partier og dette bragte stabilitet og politisk ro til Spanien. I løbet af det næste årti oplevede Spanien stadig større velstand og var i en længere periode ét af de lande i Europa med størst økonomisk vækst
Spanien kom ind i det 21. århundrede med masser af selvtillid og økonomisk vækst: inden for arkitektur og byplanlægning spillede man med musklerne i byer som Bilbao, Barcelona, Madrid og Valencia. Siden da har spansk politik, kultur og økonomi oplevet både op- og nedture. .
Et af de bedste og mest positive eksempler på positive byggeprojekter var imidlertid det olympiske område i Barcelona, bygget til OL i 1992. Penge investeret i OL er kommet tilbage til byen, og infrastrukturen er blevet forbedret. Også i Bilbao er byens succes fortsat efter opførelsen af Guggenheim-byggeriet, nye broer og en gennemgående byplanlægning. Derimod er luften gået af ballonen i Valencia, hvor der blev akkumuleret en stor gæld, og hvor konkurser, politisk korruption og fængselsstraffe blev slutresultatet.
En af det moderne Spaniens store problemer er politisk korruption. Et logisk resultat af fortsat politisk korruption er den spanske befolknings knappe tillid til de spanske politikere. Ifølge webstedet Casos Aislados (www.casosaislados.com) har den politisk korruption i Spanien over de sidste år gjort det ud for mere end 125 milliarder €.
Et af Spaniens største politiske og sociale problemer er fortsat separatistbevægelserne i i Baskerlandet og Catalonien. Det har været et konstant tema i århundreder, og de sidste årtier er ingen undtagelse.
Kriserne i 2008 og 2019 har efterladt mange unge uden job, og nogle af de vigtigste emner i det moderne Spanien er den høje arbejdsløshed, manglen på job og de stigende huspriser over hele landet. Disse faktorer gør det svært for de unge at flytte hjemmefra.
Udfordringerne for Spanien er mange disse år. Statsgælden er tårnhøj, befolkningen stagnerer og landet oplever politisk ustabilitet. Men det er ikke første gang, at landet har været i problemer, og tidligere er det lykkedes for landet at rejse sig, når udfordringerne var størst...
