Madrilenske Miguel Urquijo er en af sin generations bedste havedesignere, og han har siden 2001 sammen med sin hustru Renate designet haver og landskaber gennem deres firma Urquijo-Kastner.
Miguel Urquijo er uddannet biolog fra universitetet i Buckingham, England, hvor han læste i 1980'erne. Miguel begyndte sit arbejde som havedesigner i 1993 og har i dag virksomheden Urquijo-Kastner sammen med hustruen Renate Kastner, som har studeret landskabsarkitektur på Hochschule Wiehensephan-Triesdorf i Freising (Sydøsttyskland)
Miguel Urquijo og Renate Kastner søger ofte at få deres haver til at smelte sammen med det omgivende landskab. De undgår brugen af høje mure og barrierer. Det spansk-tyske par tager altid udgangspunkt i den enkelte have, naturen og landskabet omkring haven og ønsker at forbinde haven med omgivelserne ved at anvende planter, der enten vokser vildt i området eller som spejler det omgivende landskab.
Spanske havedesign har historisk lagt sig tæt op ad den italienske havestil med brug af mange stedsegrønne planter og klippet taks samt hyppig inddragelse af skulpturer i haverne, men Urquijo-Kastner læner sig ad den engelske havetradition. Miguel og Renate er således i høj grad inspireret af engelske havedesignere som Beth Chatto (1923-2018), Tom Stuart-Smith (1960 -) og den engelske gartner og forfatter Russel Page (1906-1985). En anden indflydelseskilde er Derek Jarmans Prospekt Cottage. Urquijo-Kastners haver bærer især præg af den moderne engelske have og bevægelsen new perennials.
I Urquijo-Kastners haver er en stor håndfuld af planter særligt vigtige: jordbærtræet (arbutus unedo), lavendel (lavandula angustifolia), lammeører (stachys byzantina), mastikstræ (pistacia lentiscus), hestehalegræs (stipa tenuissima) og vintersnebolle (viburnum tinus). Desuden anvender parret ofte evighedsblomst (helichrysum italicum), sølvblad (eleaganus x ebbingei) og vortemælk (euphorbia rigida).
Miguel Urquijo og Renate Kastner har siden firmaets grundlæggelse i 2001 designet en lang række haver og parkanlæg for såvel firmaer, privatperson som offentlige institutioner. Et af de sidste skud på stammen er deres arbejde i Den Botaniske Have i Madrid.
Dog ér der ét fremmedelement i haven: de hundredeårgamle oliventræer. Havens ejer insisterede på at få plantet oliventræerne, og sammen fandt de en planteskole, der havde specialiseret sig i oliventræer, der kan tåle det barske klima ved Avila.
Denne lille have ligger i smukke omgivelser for foden af Lozoya-bjergene ved en bygning, der tidligere fungerede som mølle. Det er lykkedes Urquijo-Kastner at skabe en symbiose mellem haven og den omgivende natur ved at plante lave vækster og mindre træer, der spejler naturen i dalen. Miguel Urquio ønsker at haven smelter sammen med - i stedet for at konkurrere med - omgivelserne. Naturen der omgiver haven er præget af ask (fraxinus), og i horisonten ligger bjergene som fikspunkt. Haven er minimalistisk, ikke langt fra de japanske haver, med brug af få planter og stier med snor sig gennem haven.
Klimaet i bjergene nord for Madrid er barskt: her er ikke megen nedbør, der er frost om vinteren og sommeren er varm og tør. Kun få planter kan klare sig her, så Urquijo har en række stauder, der tager sig flot ud hele året: han anvender bl.a. lammeøre (stachys byzantina), iris og nelliker (dianthus barbatus), almindelig taks (taxus baccata) og midt i haven står i enlig birk (betula), der skaber en flot kontrast til de forskellige nuancer af grøn.
Der er anvendt oliventræer, der går i dialog med egetræerne i området, agave og vortemælk (euphorbia rigida). Agaven (agave americana) stammer oprindeligt fra Mexico, og kan klare både de høje temperaturer i sommerperioden men også frosten i vinterperioden. Disse planter blandes med en af new perennials' signaturgræsser: hestehalegræs (stipa tenuissima), der er anvendt flere steder i haven og giver masser af liv og bevægelse.
Se videoen nedenfor lavet af spanieren Isabel Alguacil med et interview med Miguel Urquijo. Man skal være spanskkyndig for at forstå, hvad der bliver sagt - men kan man ikke spansk, kan man bare læne sig tilbage og se de flotte billeder.
Gardens illustrated: